Totalrådgivning
ARKITEKTER - KONSTRUKTØRER - INGENIØRER
Hos Ingeman Fischer hjælper vi private og professionelle trygt igennem alle typer af bygge- og boligprojekter. Må vi også hjælpe dig?
Kontakt os
Totalrådgivning – Udvikler
Projekter inden for bygge- og boligområdet kan nemt forgrene sig ud til mange specialer. Energioptimering, bæredygtighed, brandsikring, myndighedskrav og lokalplaner, udbudsmateriale, projektledelse, fagtilsyn og økonomisk styring er blot nogle af de discipliner, der får projektet i land ved nybyggeri, renoveringer og udviklingsprojekter.
For jer som udviklere giver det et forspring at trække på Ingeman Fischer, hvor vi har ingeniører, arkitekter, konstruktører og energirådgivere under samme tag. Alle med stor erfaring på hver deres felt og samlet et stærkt team med et klart mål: Vi vil være branchens førstevalg som totalrådgiver.
Bredden og dybden i vores rådgivning gør os til en stærk, 360-graders sparringspartner til granskning eller udarbejdelse af lokalplaner før igangsætning af udviklingsprojekter, udarbejdelse af arkitekt- eller konstruktionsprojekter samt byggeteknisk fagtilsyn og byggeledelse.
Vi tilbyder indblik i renovering/konvertering i den eksisterende bygningsmasse, ligesom vi har fungeret som totalrådgiver på flere store udviklingsprojekter som fx industriområder, hoteller, boligfællesskaber, studieboliger mm.
Det tilfører processen værdifuld knowhow og kan frigøre ressourcer i jeres egen organisation. Vil I høre mere, kan vi mødes til en uformel præsentation af, hvordan vi kan bidrage til jeres aktuelle projekter.
- Strategisk rådgivning
- Teknisk Due Diligence
- Arkitektprojekt
- Konstruktionsprojekt
- Energirådgivning
- Brandrådgivning
- Byggetekniske fagtilsyn
- Byggeledelse
- Lokalplaner
- Energioptimering
Totalrådgivning – Total- og hovedentreprenør
Totalrådgivning på bygge- og boligområdet tilfører kun værdi til processen, hvis rådgiveren kan tilbyde ægte 360-graders rådgivning. Rådgiveren skal favne bredt og gå dybt inden for hvert speciale, før der er tale om professionel sparring i alle byggeriets faser.
Derfor har vi hos Ingeman Fischer opbygget et kompetencehus med energirådgivere, ingeniører, arkitekter og konstruktører med mange års erfaring på bygge- og boligområdet samt stor ekspertise på hver deres felt. Med alle specialer under samme tag udgør vi et dynamisk og fleksibelt team, der drives af en fælles begejstring for vores fag og af det fælles fokus: Vi vil jer det bedste og ønsker at være førstevalget inden for rådgivning i byggebranchen. Ingeman Fischer er en stærk sparringspartner til udarbejdelse af udbudsmateriale herunder arkitekt- og konstruktionsprojektering samt byggetekniske fagtilsyn og byggeledelse.
Med Ingeman Fischer som fast tilknyttet rådgiver kan vi i samråd med jer udarbejde handlingsplaner og strategier, som både tilgodeser arkitektur, byggetakt, økonomisk afkast og bæredygtige tiltag. Første skridt er at kontakte os og få en personlig præsentation af, hvad vi kan tilbyde, og hvordan vi kan bidrage til netop jeres projekt.
- Uafhængig kontrol af bærende konstruktioner
- Arbejdsmiljøkoordinering
- Byggetekniske fagtilsyn
- Byggeledelse
- Konstruktionsprojekt
- Arkitektprojekt
- Totalrådgivning
- Brandrådgivning