Facader, vinduer og døre
ARKITEKTER - KONSTRUKTØRER - INGENIØRER
Hos Ingeman Fischer hjælper vi private og professionelle trygt igennem alle typer af bygge- og boligprojekter. Må vi også hjælpe dig?
Kontakt os
Facader, vinduer og døre – Andels- og ejerforeninger
Der er fokus på energipriserne, og på at omgås de fælles ressourcer med varsomhed. Udskiftning eller renovering af ejendommens facader, vinduer og døre er her et nærliggende område at gribe fat i.
Tilsammen udgør vinduer, facader og udvendige døre den største del af klimaskærmen. En renovering af disse elementer sikrer bagvedliggende konstruktioner, reducerer behovet for løbende vedligehold og sikrer ejendommens arkitektoniske udtryk.
Før arbejdet sættes i gang, er det afgørende, at det sker ud fra en vedtaget strategi, der bygger på det bedst mulige beslutningsgrundlag. Det grundlag hjælper Ingeman Fischer med at tilvejebringe.
Det gælder fx anbefalingerne til, hvordan I med økonomisk fordel kan udføre bygningsarbejder sideløbende og opnå økonomiske besparelser i stilladsomkostninger og rådgivningsydelser.Ingeman
Fischer tilbyder i et tæt samarbejde med bestyrelsen at sikre en optimal prioritering, en god strategi og en plan for indeholdte arbejder, der bygger på et gennemarbejdet beslutningsgrundlag.
Ingeman Fischer tilbyder ligeledes at sikre foreningens interesser og økonomi med sikker projektstyring lige fra generalforsamlingen, hvor arbejderne igangsættes, og til aflevering.
- Deltagelse ved generalforsamlinger
- Nye vinduer/døre
- Omfugning
- Reparation eller genopbygning
- Udarbejdelse af udbudsmateriale
- Licitation
- Kontrahering
- Bygge- og økonomistyring
- Kvalitetssikring
- Fagtilsyn