Bakkevænget, Vordingborg
Om projektet
Vi har stået for skitseprojekt, myndighedsprojekt og hovedprojekt, hvor vi har lavet statiske beregninger og tegninger til at bygge efter. Bygherre har selv stået for at bygge huset med vores input og sparring undervejs. Bygherre er flyttet tilbage til sin hjemstavn med drømmen om højere til himlen og mere luft i økonomien. Han har købt en grund med en smuk beliggenhed, hvor han, hustru og barn skal skabe deres fremtid.
Ønsket var et klassisk hus med afsæt i den klassiske murermestervilla, men tidssvarende i materialer og rummelighed. Vi har skræddersyet huset til deres behov ud fra deres egne input, men med vores sans for at optimere huset til en familie i 2020. I udformningen og projekteringen af huset, har der også været fokus på at energioptimere huset. Bl.a er der integrerede solceller i tagstenene mod syd.