I Ingeman Fischer har vi travlt, og derfor leder vi efter en certificeret brandrådgiver, der har mod på at indgå i tæt samarbejde med vores tre brandrådgivere samt ingeniører, arkitekter og konstruktører.
Du vil blive en del af en erfaren og alsidig virksomhed med projekter inden for arkitekt-, ingeniør- og konstruktørarbejde samt bygherre- og brandrådgivning. Som brandrådgiver kommer du til at bistå vores arbejde med bygge- og boligprojekter for professionelle og private bygherrer samt boligforeninger.
Dit arbejde foregår i tæt samarbejde med vores tre brandrådgivere, men du vil også indgå i et stærkt, tværfagligt samarbejde med andre fageksperter i Ingeman Fischer.
Dine daglige arbejdsopgaver dækker alt inden for brandrådgivning, og du vil bl.a.:
– få ansvaret for at udarbejde tilbud til vores kundegrupper
– stå for besigtigelser, udarbejdelse af brandstrategier, DKV-planer, og start- og sluterklæringer
– blive inkluderet i projektering med vores arkitekter, ingeniører og konstruktører
– supportere dine kolleger med brandrådgivning, så projekterne altid følger gældende reglementer og tekniske forhold
Din arbejdsdag kommer til at bestå af:
– 75 % fagligt arbejde – herunder projektering af egne projekter (eventuelt i samspil med andre fageksperter), besigtigelser, brandtilsyn, start- og sluterklæringer og DKV-planer
– 10 % administrativt arbejde – bl.a. planlægning og afholdelse af møder med kunder og samarbejdspartnere
– 10 % salg forbundet med egne og eventuelt andre i teamets opgaver
– 5 % sparring og udvikling – bl.a. supportere andre med deres projekter, vidensdeling osv.
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som konstruktør, ingeniør eller lignende, og at du har minimum 5 års erhvervserfaring med bygherrerådgivning, projektering, tilsyn og projekteringsledelse.
Du kan arbejde selvstændigt og struktureret i opgaveudførelse samt overholde deadlines. Samtidig kan du begå sig i et tværfagligt samarbejde med mennesker, der har anden faglighed end dig, og du har lyst til at bidrage til det sociale sammenhold i virksomheden.
Dine kvalifikationer:
– Minimum 5 års erhvervserfaring med bygherrerådgivning, projektering, tilsyn og projekteringsledelse
– Minimum 2 års erfaring med brandrådgivning
– BK2-certificering eller højere
– Har indgående kendskab til Microsoft Office-pakken og Revit
Ingeman Fischer kan tilbyde Ingeman Fischer kan tilbyde en arbejdsplads, hvor fleksibilitet går begge veje, og hvor en sund balance mellem arbejdsliv og familieliv er vigtigt. Som vores kollega vil du blive en del af et stærkt tværfagligt team, hvilket skaber et dynamisk arbejdsmiljø og godt samarbejde.
Ved at arbejde i Ingeman Fischer bliver du en del af en virksomhed, hvor det sociale sammenhold spiller en stor rolle. Vi arrangerer løbende forskellige sociale events, og har selvfølgelig en årlig julefrokost og sommerfest. Derudover plejer vi også at tage hele teamet på en årlig studietur til udlandet, hvor vi blander fagligheden og det sociale.
Ønsker du at søge stillingen er det muilgt at søge med nedenstående formular.
Lønnen: Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og certificeringsgrad, og du vil få del i en god bonusordning.
Forventet opstart: Hurtigst muligt.
Ansøgningen: Vi ønsker at modtage dit cv. Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at hører nærmere er du velkommen til at kontakte Joachim på 22 88 27 34 .