fbpx

Vindegade, Odense

Lokalitet: Odense
Periode: Afsluttet juni 2020
Bygherre: Privat
Rådgivingsform: Totalrådgivning

En privat bygherre kontaktede os i forbindelse med en større renoveringsopgave af deres 3-etagers byhus i Odense. Udover selve byggestyringen, ønskede kunden at få ideer, sparring og rådgivning, så de i sidste ende fik et gennemtænkt og velovervejet beslutningsgrundlag, der harmonerede med deres egne ønsker og økonomi. 

 

Bygherren kontaktede Ingeman Fischer tilbage i maj 2019. De havde et ønske om at få renoveret underetagen, udskiftet vinduer og i det hele taget få åbnet rummene. Bygherre havde selv nogle ideer, men ønskede modspil og input til alternative løsninger. Målet var at skabe en forandring i planløsningen og facadeåbninger.  

 

Den vigtige forventningsafstemning

Vi kender det alle. Når først beslutningen om renovering er truffet og første skitsetegning ligger på bordet, vil man gerne have igangsat projektet hurtigst muligt. Vores erfaring er dog – hellere et møde for meget end et for lidt. Hos Ingeman Fischer vil vi gerne lære kunden godt at kende. Vi vil være helt sikre på, at vi taler samme sprog, inden håndværkerne rykker ind.  

 

Vi afholdte derfor flere møder med bygherre for at tilsikre, at vi fik præsenteret den helt rigtige og optimale løsning for kunden. Klar og åben kommunikation giver det bedste udgangspunkt for forventningsafstemningen af økonomien, plus naturligvis at finde rammerne for de rigtige løsninger for projektet. Det var helt sikkert givet godt ud for alle parter. Dels fik vi tegnet og beskrevet projektet fyldestgørende, og kunden har været sikre på, at deres ønsker bliver indfriet. Deres mavefornemmelse har været rigtig hele vejen igennem projektet.  

 

Rammerne skal være fleksible

Da planen og rammerne var afstemt med bygherren fortsatte Ingeman Fischer de projekterende arbejder for klargøring til udbud til entreprenøren. Vi fik videreudviklet på de første skitseforslag, så kunden blev præsenteret for konkrete bygnings- og detaljetegninger, og vi varetog al kommunikation med hovedentreprenøren, som i dette tilfælde var konstruktørfirmaet Runøe & Teil.  

 

Det har dannet grundlag for et godt samarbejde omkring projektet. Alle parter – hovedentreprenør, underleverandører og bygherre – har været meget løsningsorienteret, når der i projektet er fremkommet forhold, der har krævet ændringer, som afveg fra den oprindelige plan. Det er stort set umuligt at undgå. Men hvis rammerne er på plads, bør det ikke være noget, som forsinker og fordyrer projektet. De konkrete udfordringer fik vi løbende italesat og løst i fællesskab parterne imellem.  

 

I marts blev vi som bekendt alle ramt af Covid-19. Heldigvis kunne vi, ved hjælp af god fælles planlægning, komme i mål med projektet uden forsinkelser. Kunden er superglad for resultatet og hele den forvandling, der er sket med deres hus.  

 

Hvis du står overfor et byggeprojekt og ønsker en rådgiver, som har samlet alt under et tag. Så læs mere på https://ingemanfischer.dk/privat-hus/bygherreradgivning/ eller tag fat i os på 70 70 15 31.