Vi søger en bygningskonstruktør til Ingeman Fischer, der skal understøtte vores team af seks konstruktører.
Da vi har travlt, leder vi efter en uddannet konstruktør, der kan indgå i tæt samarbejde med vores konstruktører samt ingeniører, arkitekter og brandrådgivere og bistå i projekteringsarbejdet samt bygherre- og strategisk rådgivning.
Du skal beskæftige dig med projektledelse af bygge- og boligprojekter samt drift- og vedligeholdelsesplaner. Som konstruktør vil du være specialisten, der kan indgå i tværfaglige opgaver og har overblik over egne projekter og arbejdsopgaver.
Særligt skal du tage del i projektering sammen med arkitekter, brandrådgivere og ingeniører, ligesom du vil komme til at få ansvar for besigtigelser og tilsyn.
I løbet af 2022-2023 vil du desuden få mellem 10-20 rejsedage til Fyn og Jylland, som led i en opgave i Trekantområdet. Som udgangspunkt vil det kun være med enkelte overnatninger, men du har mulighed for at koordinere rejsedagene, så de bl.a. hænger sammen med forlængede weekender, afspadsering eller andet.
Som Teamleder vil du få ansvar for at sikre, at vores ambitioner og vision for fremtiden bliver indfriet. Dertil kommer de selvstændige opgaver, hvor du beskæftiger dig med en lang række opgaver inden for dit fag – lige fra simple statiske beregninger til større og komplekse konstruktioner.
Din arbejdsdag kommer til at bestå af:
– 75 % fagligt arbejde – herunder projektering af egne projekter (eventuelt i samspil med andre fageksperter), besigtigelser, tilsyn samt drift- og vedligeholdelsesplaner
– 10 % administrativt arbejde – bl.a. planlægning og afholdelse af møder med kunder og samarbejdspartnere
– 10 % salg forbundet med egne og eventuelt andre i teamets opgaver
– 5 % sparring og udvikling – bl.a. supportere andre med deres projekter, vidensdeling osv.
Vi forventer, at du har en håndværksmæssig baggrund og er uddannet bygningskonstruktør.
Den rette kandidat har 5-10 års relevant erhvervserfaring inden for det samlede konstruktørfag, og vi ser gerne, at du har erfaring med bygherrerådgivning, projektering, tilsyn, byggeledelse og økonomistyring. Det er et plus, hvis du desuden er mester inden for renovering.
Derudover har du gode IT-færdigheder og kan arbejde i programmer fra Microsoft Office-pakken, kender til Microsoft Project og diverse måleudstyr, som fugtmålinger m.m. Ligeledes har du kendskab til Revit.
Ingeman Fischer kan tilbyde Ingeman Fischer kan tilbyde en arbejdsplads, hvor fleksibilitet går begge veje, og hvor en sund balance mellem arbejdsliv og familieliv er vigtigt. Som vores kollega vil du blive en del af et stærkt tværfagligt team, hvilket skaber et dynamisk arbejdsmiljø og godt samarbejde.
Ved at arbejde i Ingeman Fischer bliver du en del af en virksomhed, hvor det sociale sammenhold spiller en stor rolle. Vi arrangerer løbende forskellige sociale events, og har selvfølgelig en årlig julefrokost og sommerfest. Derudover plejer vi også at tage hele teamet på en årlig studietur til udlandet, hvor vi blander fagligheden og det sociale.
Ønsker du at søge stillingen er det muilgt at søge med nedenstående formular.
Lønnen: Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og certificeringsgrad, og du vil få del i en god bonusordning.
Forventet opstart: Hurtigst muligt.
Ansøgningen: Vi ønsker at modtage dit cv. Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at hører nærmere er du velkommen til at kontakte os på 54 55 60 38.