Nyheder

Fra køberrådgivning til energirenovering

"Vi kontaktede Ingeman Fischer, da vi ønskede en samlet vurdering af varmeøkonomien i bygningen og et overslag over, hvor meget det ville koste virksomheden at drive produktionen med strøm og varme."

Første skridt på vejen

I starten af året kontaktede Grafisk Maskinfabrik, der er producenter af behandlingsanlæg til digital labelprint, Ingeman Fischer, da de længe havde overvejet at flytte virksomhed og produktion til andre lokaler. De havde kigget på to store sammenhængende lagerbygninger med dertilhørende kontor i Rødovre, der var oplagte til formålet, men var i tvivl om, om beslutningen ville være en investering på den lange bane. 

 

Efter en gennemgående køberrådgivning og dybdegående energirapport med forslag til energioptimering og energirenovering, har Grafisk Maskinfabrik nu taget beslutningen om at flytte produktion og virksomhed til den nye adresse i Rødovre, hvor de forventer at de kan fordoble produktionen under de nye forhold med meget mere plads.

 

"Vi har nu et godt overblik over bygningens energitilstand og vi føler os helt trygge ved beslutningen om at flytte virksomhedens produktion til den ældre lagerbygning. Vi ved hvordan vi skal gribe omlægningen an og hvad der kan lade sig gøre i forhold til konstruktionen, i forhold til materialevalg og i forhold til det arkitektoniske."fortæller produktionsdirektør Peter Andersen

 

Hvad enten du overvejer at bygge nyt eller renovere, eller som i dette tilfælde skal omlægge fra lager til produktion, så er det altid en god idé at alliere sig med en energirådgiver, der kan tænke energioptimerende renoveringsforslag og energibesparende løsninger ind i hele konstruktionen med den økonomiske ramme taget i betragtning. Der er væsentlige besparelser at hente hjem på energisiden blot med nogle få energiforbedringer.

 

Vi fortsætter som totalrådgivere

Mange miljømæssige krav skal overholdes, når det omhandler omlægning fra lager til produktion, hvor mange mennesker skal kunne trives i hverdagen både hvad angår indeklima, ventilation og temperatur. Vi er derfor rigtig glade for at fortsætte som rådgivere på projektet. Lige nu er vi i fuld gang med at måle op, så vi kan få kortlagt bygningen og starte hovedprojektet op, hvor vi for alvor går i gang med renoveringen efter sommeren.